7. December
Naturen, unikke planter, dyreliv og vandets nuancer har givet Freja masser af inspiration fra de første punkter på oldemors liste. På næste stop ser de Sejerø Fyr, det karakteristiske gule fyrtårn, der rejser sig stolt mod den grønne top og det blå hav. Freja og Balder bemærker, hvordan det gule fyrtårn står skarpt mod naturens dybder og Kattegats blå vand. Hun begynder at overveje, hvordan hun kan inkorporere den smukke gule farve i et nyt projekt. "Der må gerne være smæk på farvene nogle gange - og det må gerne være næsten ensfarvet og simpelt!" siger Balder. Freja svarer "Ja, noget der fanger fyrets lys og giver varme på kolde dage?" Inspirationen og fyrtårnets historie giver Freja en fornyet strikkelyst, og hun ønsker at oversætte denne skønhed tæt på kysten, til sit strik.